LEBON Group

Interview med Fabrice Lebon i magasinet CAPITAL

Fabrice Lebon, CEO for LEBON Gruppen er blevet interviewet af månedsmagasinet CAPITAL, der beskæftiger sig med økonomi. Under overskriften ”En Fransk succes” ønsker magasinet at sætte spotlight på en virksomhed, som er blandt de indflydelsesrige virksomheder i sin branche.

LEBON Gruppen, førende inden for beskyttelseshandsker

LEBON grundlagt i 1973 er et familiefirma med speciale i fremstilling af beskyttelseshandsker til sektorerne industri, byggeri & offentlige anlæg samt service. Denne mellemstore virksomhed med en omsætning på over 50 millioner euro, 80 ansatte i Europa og 900 i sine produktionsvirksomheder i Indien forfølger nu en international udvikling.

Fabrice Lebon, CEO for gruppen af samme navn forklarer.

Hvad kendetegner LEBON Gruppen?

Vores enestående know-how inden for personlige værnemidler (PPE) bringer os i en position som førende i Frankrig for tekniske handsker til industrisektoren. Over 18 millioner par handsker forlader hvert år vores højteknologiske fabrikker, som alle er udstyret med et produktionsapparat af den nyeste generation.

Hvad angår CSR – social ansvarlighed – så udvikler vi bæredygtige produkter med respekt for miljøet med produktionsprocesser, der prioriterer korte forsyningsveje, genanvendelse og nul-spild. Jeg vil tilføje at servicekvalitet ligger os stærkt på sinde og er en del af vores DNA. Det er almindelig kendt, at vores tekniske ekspertise sikrer at vores kunder kan arbejde sikkert og med bedste beskyttelse.

Sikkerhed i arbejdet er jeres prioritet …

I mere end 40 år har vi altid haft fuld fokus på at sikre arbejdernes sikkerhed. Virksomheden har igennem de seneste år investeret mange kræfter i R&D for at styrke pålidelighed og høje præstationer af sine produkter, der alle er godkendte og overholder gældende EU-standarder.

Logistik er strategisk placeret i Europa …

Leveringssikkerhed har stor prioritet hos os. Med en placering ved en strategisk europæisk korsvej lever vores Logistik center med base i Blandain, Belgien, op til kundernes krav om kortest mulige leveringstider. I øvrigt lagerfører vi permanent ca. 1.000 artikelnumre og 7 millioner par handsker for at være i stand til at levere kunderne det rette produkt til den rette tid.

Gruppen er førende nationalt, men der er også en international dimension …

Filialerne omfatter 25 lande, primært i Europa. Denne internationale dimension, som fortsat udvikles, giver os en total omkostningsstyring og produktionssmidighed, som kommer vores kunder direkte til gode.

“Vi har en førerposition i Europa i sigte for 2028.”

Gruppen har endvidere sat sig som mål, at opnå en årlig vækst på 10 til 15 % i de kommende 5 år. Vi går med ildhu til dette mål i et marked i stærk vækst. Vores store kundeportefølje sikrer os en solid modstandsdygtighed over for kriser der kunne forekomme indenfor forskellige brancher.

Se også Tilbage til alle nyheder